Aftensmad, Hovedret, Nem mad, Retter uden kød

Linse sauce med spaghetti

Herhjemme prøver vi at spise mindre kød, så vi finder på en masse lækre børne venlige retter der ikke indeholder kød og det går ret godt.

Forleden fik vi Linse sauce med spaghetti, det var et hit ved alle 3 børn så det skal bestemt laves igen og så er det en nem og billig ret og der var til 2 dage.

Ingredienser:

500 g røde linser

3 løg

4-5 gulerødder

3-4 fed hvidløg

2 dåser hakkede tomater

1 dåse tomatpure

Lidt olivenolie

2 spsk salt og frisk kværnet peber

2 tsk karry

2 tsk paprika

2 tsk cayenne peber

6-7 dl vand

Fremgangsmåde:

Kog linserne i vand i ca. 10 min

Løg skæres i mindre stykker og svitses i lidt olivenolie, til de er lidt gylden

Gulerødderne skrælles og skæres i små tern og svitses i gryden med løget, alle krydderierne tilsættes og derefter tilsættes de hakkede tomater og tomatpure.

Dræn linserne for vand og hæld dem i gryden sammen med ekstra vand, koge vandet fra linserne kan også tilsættes men ta lidt af gangen så saucen ikke bliver for tynd, lad simre i 30-60 minutter

Spaghetti koges efter anvisning på pakken og retten er klar til servering evt. med revet parmesan på toppen.

Velbekomme