Bagværk, Brunch, Madpakken, Uncategorized

Opskrift på de bedste pølsehorn

Min søn Frederik på 2 år har de sidste par dage snakket om pøllehorn, og kigget utallige gange ind i køleskabet for at se om der var dukket nogle pølsehorn frem, så i dag var jeg en tur i køkkenet for at bage pølsehorn til ham, og han blev glad 🙂

Jeg har tilsat revet gulerod i dejen for at få lidt ekstra grønt i børnene og det er et hit, derudover lavede jeg nogle med et stykke kyllingepålæg og lidt revet ost men de kan også laves kun med pølser men så skal der bruges 2 pakker….

Det er en ret stor portion, jeg fik 48 stk ud af dejen men så er der ekstra i fryseren så der er til pigernes madpakker.

Ingredienser:

50 gram gær

5 dl lunken vand

1 spsk salt

2 dl kefir, naturel yoghurt eller A38

5-7 gulerødder, revet fint

200 gram grahamsmel

100 gram havregryn

800 gram hvedemel (ca.)

1 pakke pølser- skåret i mindre stykker

1 pakke kyllingepålæg

100 gram revet ost

Fremgangsmåde:

Jeg bruger altid min Kenwood køkkenmaskine når jeg bager men en skål og en ske kan sagtens bruges

Gæren smuldres i skålen og det lunken vand tilsættes sammen med mejeri produktet og salt og der røres godt rundt

Den revet gulerod tilsættes sammen med havregryn og grahamsmel og dejen røres godt igennem

Derefter tilsættes melet lidt af gangen indtil det har den rette konsistens, dejen skal ikke klistre og dejen æltes godt igennem, på køkkenmaskinen ælter jeg dejen i ca. 10 minutter.

Derefter skal dejen hæve i 1 times tid.

Derefter deles dejen i 6 lige store dele og hver portion dej rulles til en stor bolle og rulles til en stor cirkel, hver cirkel skæres ud til mindre trekanter og derefter rulles de sammen om pølserne eller det man nu vil ha i og sættes på en bageplade med bagepapir og efter hæver i 30 minutter og til sidst pensle med et sammenpisket æg.

Pølsehornene bages i ovnen ved 220 grader i 10-15 minutter.