Aftensmad, Hovedret, Nem mad, Uncategorized

Kylling i karry med ris og topping

I lørdags fik vi 2 kyllinger på grillen og der er altid en del kød tilovers, så i går blev det til en omgang kylling i karry og for at gøre retten mere klimavenlig kogte jeg nogle grønne linser og tilsatte, det giver mere fylde i retten så nu er der aftensmad til 2 dage, retten kan selvfølgelig laves uden linser, så undlader man bare at putte dem i og følger resten af opskriften.

Min datter Julie er ikke fan af ris men med kylling i karry og tilbehør ovenpå, spiste hun op, så det var en succes.

Ingredienser:

2 Løg

2 spsk kokosolie

700 g kylling evt. en rest fra hel kylling eller kyllingebryst i tern

6 tsk karry

1 tsk cayennepeber

2 spsk salt

Friskkværnet peber

3 små æbler i tern

4 gulerødder i tern

2,5 dl fløde

200 gram grønne linser, kogt efter anvisning på posen

Meljævning eller maizena

Forslag til tilbehør: Peanuts, banan, ærter, majs, kokosflager, revet gulerod, rosiner, æbletern, peberfrugt i tern, forårsløg.

Fremgangsmåde:

Hak løget fint og svits det i kokosolien

Tilsæt kyllingen og steg det godt, er det færdig tilberedt kylling skal det bare tilsættes og opskriften kan fortsættes

Tilsæt karry, salt, peber og cayenne peber og rør godt rundt

Æble og gulerods tern tilsættes og de kogte linser, fløde og 3-4 dl vand og det simrer i 30 min, tilsæt evt. mere vand, ingredienserne skal være dækket af vand.

Derefter tilsættes meljævning eller maizena rørt ud i vand indtil saucen har den rette konsistens, smages til og tilsæt evt. mere salt eller karry

Risene koges efter anvisning på pakken og tilbehøret forberedes og derefter er retten klar til servering, det hyggelige ved denne ret er at man selv kan tilsætte de forskellige slags tilbehør, efter hvad man har lyst til.

Velbekomme.