Bagværk, Brunch, Brød og boller, Morgenmad, Søde sager

Lækre og luftige chokoladeboller

Igår bagte jeg de lækreste chokoladeboller, og det er bestemt ikke sidste gang vi bager dem, de blev rigtig gode og de er også rigtig gode på andendagen, smagte en i morges og hvis det ikke var fordi at de er lidt usunde så ku de sagtens være fast på mit morgenbord men det går vidst ikke hver dag 😉

Ingredienser:

50 gær 

2 dl koldt vand

2 dl koldt mælk

40 g sukker

2 æg ( det ene til pensling)

2 dl A38 ymer (men andet surmælksprodukt kan bruges)

6 gram salt

1 tsk kardemomme (kan undlades men smager godt hvis man kan li det)

50 g smeltet smør ( afkølet)

200 g havregryn

700 gram mel ( ca. ) 

150 gram chokolade ( I knapper eller hakkes)

Fremgangsmåde:

Smøret smeltes og afkøles.

Gæren smuldres i en skål, vand, mælk og sukker tilsættes og der røres godt, derefter tilsættes salt, kardemomme, æg, A38 og smør og der røres godt…

Derefter tilsættes havregryn, chokolade og mel og dejen æltes til den er blød og smidig, jeg tager lidt mel af gangen og prøver mig frem indtil dejen er god…

Jeg bager altid på røremaskinen så den rører bare derudaf imens jeg tilsætter ingredienserne, dejlig nemt…

Derefter efterhæver dejen i skålen i 1 time.

Når det er gjort trilles bollerne runde og stilles tæt på hinanden i et fad beklædt med bagepapir og efterhæver i 30 min, derefter pensles de med sammenpisket æg.

De skal i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter…