Dessert, Kager, Sunde snacks, Uncategorized

Lækker chokoladekage uden mel og sukker

Jeg søgte lidt på nettet for at finde en kage uden mel og sukker så det blev en blanding af nogle opskrifter, og det her er resultatet der kom ud af det, det blev ret vellykket.

Hele familien spiste kagen og den var god 2 dage efter så den kan vi sagtens lave igen en anden gang.

Ingredienser:

-250 gram mandler eller mandelmel

-100 gram havregryn

-4 æg

-15 dadler

-150 gram mørk chokolade minimum 70%

-2 tsk vanilje

-1 tsk bagepulver

-1 spsk kakaopulver

-200 ml kokosmælk (det fede i dåsen)

Fremgangsmåde:

Mandlerne hakkes til mel sammen med havregryn og dadler. Æggene piskes godt, chokolade og kokosmælk smeltes stille og roligt i en gryde.

Derefter blandes alle ingredienserne sammen.

Smør et fad med smør og hæld blandingen deri og bag kagen i ca 30 min ved 180 grader.