Brød og boller, Madpakken

Sunde pølsehorn med gulerødder, solsikkekerner og hørfrø.

Så blev der bagt lidt lækkert til madpakkerne.

Pigerne nyder når der er lidt lækkert hjemmebag til madpakken så i dag blev der bagt en omgang pølsehorn.

Ud af opskriften fik jeg ca. 40 pølsehorn.

 

Ingredienser:

 

-150 g solsikkekerner

-3 dl havregryn

-150 g hørfrø

-7 mellemstore gulerødder

-50 g gær

-3 dl lunken vand

-3 dl yoghurt naturel

-2 tsk salt

-ca. 800 g mel ( måske lidt mere eller mindre)

-Pølser

-Ketchup

 

Fremgangsmåde:

 

Gulerødderne skrælles og rives på et rivejern

Gæren smuldres i det lunkne vand og røres godt sammen.

Derefter tilsættes yoghurt, salt, gulerødder, hørfrø, havregryn og solsikkekerner og der røres godt igennem.

Til sidst tilsætttes melet og der æltes godt indtil dejen er fast og smidig.

 

Dejen hæver i  1 time.

 

Rul dejen til en cirkel på et bageunderlag eller på  køkken bordet drysset med mel, skær dejen så du får en masse trekanter på hver trekant kommes 1 tsk ketchup og en pølse og dejen rulles om pølsen, det fortsætter man til indtil der ikke er flere pølser.

Pølsehornene hæver i 30 min på en bageplade med bagepapir.

Kom 1 æg op i et glas og rør rundt i glasset med en gaffel, pensel pølsehornene med æget og bag dem i ovnene i ca. 15 minutter ved 200 grader.

Pølsehornene køler af og puttes i fryseposer og opbevares i fryseren eller køleskabet.