Aftensmad, Madpakken, Nem mad, Uncategorized

Saftige og lækre kyllinge frikadeller lavet i ovnen.

Her får i opskriften på nogle lækre saftige og sunde kyllinge frikadeller, de er gode til aftensmaden og madpakken og de holder sig gode i 3-4 dage på køl, hvis de da ikke er spist inden.

jeg lavede en stor portion så var der til 2 dages aftensmad og til madpakkerne.

 

Ingredienser:

 

-1,5 kg kyllingefars

-1 stor peberfrugt – fint hakket

-3  gulerødder -fint revet

-1 løg – fint hakket

-2 fed hvidløg -presset i hvidløgs presser eller hakkes meget fint

-1 bundt persille – fint hakket

-2 æg

-2 dl havregryn

-Salt og peber

-1 dl mel det er ca mål, måske i skal bruge lidt mere, det kommer an på konsistensen på farsen

 

Fremgangsmåde:

 

Jeg rører farsen på  køkkenmaskinen men det kan sagtens gøres i hånden med en grydeske.

Når alle grøntsagerne er hakket, blandes det hele sammen og røres godt sammen, derefter tilsættes salt og peber.

Smør et fad med smør eller margarine og form dellerne og læg dem i fadet.

Når det er gjort skal de i ovnen ved 200 grader i ca. 25-35 min.

Derefter kan de serveres til en lækker pastasalat eller ovn kartofler med en dressing lavet på creme fraiche og krydderier eller som tilbehør til rugbrød til frokosten eller madpakken.