Aftensmad

Tartelet fyld – klassisk og nem opskrift.

En ting vores familie elsker er Tarteletter, det er bare ikke særlig tit vi laver dem, hvorfor ved jeg ikke for de smager skønt…

Vores børn er helt pjattet med denne opskrift på tarteletter så den er bestemt børne venlig.

Når jeg laver tarteletter laver jeg altid en stor portion, så er der altid til 2 dage og til en portion til fryseren til en dag hvor det skal gå lidt hurtigt, de dage kan godt komme når man har en travl hverdag…

En stor portion Tartelet fyld, denne opskrift er lavet på 2 kyllinger a 1200 gram men man kan altid halvere opskriften hvis det er for meget.

Ingredienser:

2 hele kyllinger

3 bouillon terninger høns eller grøntsag

4 dåser asparges snitter

Ca 10 spsk hvedemel  (evt. lidt ekstra)

Salt og peber

Kyllingerne koges i en stor gryde sammen med 3 bouillon terninger, kyllingerne skal dækkes med vand, de skal små simre i en times tid eller indtil de er omkring 75 grader indeni, mine får altid lidt ekstra tid så de bliver godt møre, derefter tages kyllingerne op af vandet og køler af, vandet fra kyllingen skal gemmes til senere.

Når kyllingerne er kølet af, skal alt kødet pilles af og plukkes i små stykker.

Når det er gjort finder man en stor gryde og laver enten en opbagt sauce med smør/margarine og alt melet eller laver en meljævning med melet og kommer i gryden, det skal koges op sammen med vandet fra kyllingerne og vandet fra 2 dåse asparges,  jeg har ikke skrevet hvor meget vand fra kyllingerne for det kommer lidt an på hvordan man helst vil have saucen til tarteletter, men når man har fået lavet en god sauce kommes asparges snitterne og kyllingen i og så skal det smages til med salt og peber, vil man gerne ha lidt ekstra smag kan man sagtens tilsætte en bouillon terning eller to til saucen…

Derefter skal tarteletterne varmes og hvis man vil gøre tarteletterne lidt mere appetitlige at se på, kan man pynte med en skive tomat og lidt persille.

-Velbekomme 🙂